Kære deltagere og hjælpere


HG 09 er vel overstået, tak for nogle gode lange dage, og en god og festlig finale lørdag aften. Vi håber at alle er vel hjemme igen med en masse gode oplevelser, som kan danne baggrund for jeres fortsatte liv i hjemmeværnet. Et stort og velfortjent tillykke til de grupper der tog ”sølvtøj” med hjem – husk det er sværere at bevare en førsteplads end at få den, og der er altid plads til forbedring. Jeres individuelle placeringer og alle opgaveinstrukser bliver lagt ud på hjemmesiden hurtigst muligt.
 
Vi håber også at de grupper som blev ”næstbedst” har fået erfaringer som kan danne grundlag for kommende uddannelse og træning. Der bliver jo mulighed for revanche i 2011.
 
Når I bruger jeres poncholiner og ser det lille HG09 logo så håber vi, at det bringer gode minder frem. Vis den til de hjemmeværnskammerater der ikke deltog i HG 09, og fortæl dem at sådan en gik de også glip af.
 
Samtidig en stor tak til vore svenske venner. Jeres fremtræden, høje faglige niveau og ikke mindst jeres gode humør aftvang respekt hos alle der havde fornøjelsen af at møde jer. Vi håber at se jer igen.
 
Sidst men ikke mindst en stor og varm tak til alle hjælperne fra nær og fjern. Uden jer ingen konkurrence – så simpelt er det. Jeres arbejde var altid præget af evne og vilje til at overkomme problemer – og altid med et smil på læben, selvom dagene var lange og pauserne korte.
 
 
God vind til jer alle sammen.
 
Team HG 09


Nyhedsbrev


Tilmeld dig vore nyhedsbrev og få nyhederne direkte i din mailbox

Tilmeld / Afmeld

Kontakt


Pressekontakt
Informationschef Preben Petersen
tlf. 66 12 12 48
Stævnekontakt
Kaptajn Bendt Bossen